Driftsstatus

Her kan du se status for vores drift af affaldsordninger, selvbetjening og app.

Afhentning af affald jul og nytår

Tirsdag den 25/12 og den 1/1 holder skraldemændene fri, så der bliver ikke hentet affald. I stedet bliver dit affald hentet onsdag, torsdag eller fredag (papir). Vi indhenter tirsdagens manglende afhentning, så hurtigt vi kan.

Juletræer (uden pynt, men gerne med træfod) kan du få hentet som restaffald. Vi henter juletræer hele januar måned, når der er plads i skraldebilen. Så du kan opleve at dine juletræer står en hel måned. Vær opmærksom på:

  • Stil træerne frem til skraldemanden, uden at spærre for affaldsbeholderne. 
  • Knæk/sav træet midtover, hvis træet er højere end dig selv.

Vær opmærksom på at Rådhuset og Borgerservice er lukket mellem jul og nytår. Du kan kun kontakte os gennem selvbetjeningen her på siden. Du kan forvente længere sagsbehandlingstid henover jul og nytår. Vi forventer, at være med igen den 15. januar.

Vær opmærksom på at beboerne har ekstra affald i julen. Men vi stiller ikke ekstra beholdere ud.

Sådan håndterer I ekstra affald:

  • Pak affaldet i klare sække.
  • Sæt aldrig affald oven på affaldsbeholderen eller foran affaldsbeholderen.
  • Når affaldsbeholderen er tømt, kan I fylde dem igen med jeres ekstra affald.
  • I kan altid selv køre på genbrugsstationen med pap, plast og papir, hvis I har for meget. 

Selvbetjening - genbrug.frederiksberg.dk

Selvbetjeningen fungerer normalt.

Tømmekalender og Kontaktpersoner - affald.frederiksberg.dk

Tømmekalender og bestilling af madaffaldposer fungerer normalt.

Affaldsapp - Affald Frederiksberg

Vores app til iPhone, iPad og Android-enheder er i øjeblikket kun til villaer og rækkehuse. Vi er på vej med en opdatering, så boligforeninger også kan bruge app'en - du kan læse her, når den er klar. Vi forventer en ny version omkring 1. februar 2019.