Persondata

Vær opmærksom på, at navn, telefonnummer og mail, som du afgiver i selvbetjeningen, bliver gemt på ejendommens adresse i vores fagsystem.

Sådan behandler vi dine personoplysninger

Oplysninger bliver brugt til at kontakte dig, hvis der er spørgsmål til din henvendelse. Vi vil I nogle tilfælde også bruge oplysningerne til at kontakte dig om andre forhold om affald på ejendommen. Oplysningerne bliver kun brugt af Frederiksberg Kommune og deles ikke med andre virksomheder.

Grundlag for behandling og kategorier af personoplysninger

Grundlaget for behandling af dine oplysninger er databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e, og lov om Miljøbeskyttelse §86. Vi behandler personoplysninger om dig i kategorien almindelige personoplysninger.

Modtagere eller kategorier af modtagere

Vi videregiver ikke dine personoplysninger. Vi overlader i visse tilfælde dine personoplysninger til vores systemleverandører i henhold til databehandleraftaler, og alene med det formål at muliggøre vores anvendelse af de pågældende it-systemer.

Opbevaring af dine personoplysninger

De personoplysninger, som vi indsamler og behandler om dig er omfattet af kommunens journaliseringspligt. Oplysningerne bliver gemt så længe ejendommen har aktive affaldsordninger i Kommunen eller indtil oplysningerne ikke længere vurderes at være nødvendige i forhold til ejendommens affaldsordning.

Hvis oplysninger er givet i forbindelse med økonomiske forhold om affaldsordningen, vil oplysninger ligeledes som minimum blive opbevaret i 5 år jf. Bekendtgørelse af bogføringslov §10.

Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningens artikel 15-18 og 20-21 en række rettigheder i forhold til vores behandling af personoplysninger om dig, hvilket du til enhver tid kan rette henvendelse om:

  • Ret til at blive orienteret om indsamling, behandling og videregivelse
  • Ret til indsigt i behandlingen af dine personoplysninger
  • Ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger
  • I visse tilfælde ret til berigtigelse, sletning, begrænsning eller udlevering af dine personoplysninger.

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet over Frederiksberg Kommunes behandling af dine personoplysninger. Datatilsynets kontaktoplysninger: Borgergade 28. 5., 1200 København K,  Tlf. 3319 3200, mail dt@datatilsynet.dk.

Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren 

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via sikker forsendelse via borger.dk, via mail på databeskyttelse@frederiksberg.dk, eller via brev til Frederiksberg Rådhus, 2000 Frederiksberg, att.: databeskyttelsesrådgiver