Hvem er genbrugsguiderne?
Genbrugsguiderne er Frederiksberg Kommunes formidlingskorps for genbrug og affald.
Vi arbejder for at gøre det lettere for borgere at træffe gode valg i hverdagen, hvad enten det handler om affaldssortering, genbrug, reparation eller forebyggelse af affald. Gennem dialog, undervisning, aktiviteter og events hjælper vi med at omsætte kommunens visioner om den grønne omstilling til handling i hverdagen.

Genbrugsguiderne består af engagerede studerende fra relevante videregående uddannelser, som brænder for at inspirere børn og voksne til at passe bedre på vores fælles ressourcer gennem genbrug, reparation og affaldsforebyggelse. Vi fungerer som bindeled mellem borgere og kommune og skaber rum for læring, nysgerrighed og samtale om vores fælles ressourcer.
Du kan møde os i vores formidlingshus Genbrugshuset frem til sommeren 2027. Her afholder vi aktiviteter, udstillinger og arrangementer om genbrug, ressourcer og bæredygtighed for både børn og voksne.
Vi besøger også skoler, SFO'er og børnehaver og tilbyder forskellige undervisningsforløb, som kan bestilles under Skolebesøg og Børnehavebesøg.
Derudover deltager vi i en række events rundt omkring i byen, blandt andet Frederiksberg Dage, juletræstændingen ved Frederiksberg Rådhus og andre lokale arrangementer. Du kan se kommende aktiviteter i vores kalender.
Skriv til os på genbrug@frederiksberg.dk, hvis du har spørgsmål eller gerne vil høre mere om vores aktiviteter.